Billedarkiv

Billeder fra samtiden. Kilde: Frihedsmuseets fotoarkiv: Frihedsmuseet fotoarkiv (natmus.dk) Fotograf ukendt.

De følgende to billeder er uden primær kilde, og kan ikke fremsøges i Frihedsmuseets samling som resten kan. Frihedsmuseet skønner dog at have dem i deres samlinger.

Kvaliteten, hvor de er lettere ude af fokus, vurderer jeg som anderledes end billederne ovenfor. Men det som tydeligt adskiller dem fra resten er, at de begge har tydelige skygger fra fyrretræerne omkring, og er underbelyste modsat resten som er klart oplyst af dagslys. Billedet ovenfor hvor man ser den indvendige port indefra sammen med trappen ned, har ingen skygger på porten, hvor billedet nedenfor af samme port har mange og tydelige skygger.

Konklusionen må derfor være, at de er taget på et andet tidspunkt end resten – enten tidlig morgen eller omkring solnedgang.

Omvendt passer valget af motiver – indersiden af porten samt standplads med skuret – ind i serien hvor man kan sige, at de mangler for at give et samlet overblik over pladsen, så muligheden for at ophavsmanden er den samme foreligger…

Kilde: Bendixen, 2001: “Da jeg var soldat…” – fotos fremgår af bogen som muligvis værende i forfatterens samling.

Bemærk døren hvor solstrålerne kommer igennem i bagvæggen længst til venstre.

Foruden de otte fotos af pladsen, er der også et niende, som adskiller sig en smule og derfor er svær at afgøre hvilken af de to optagelser den tilhører.

Billederne nedenfor adskiller sig ved, at der hænger to stykker papir eller andet materiale på klemmerne ved siden af projektørerne på det første billede. På det andet ses klemmer eller lign. uden noget påsat. Dertil også tydeligt lysindfald bagfra på bagvæggen på billede nr. to.

Tegninger af pladsen.

Foruden de 9 s/h fotos, eksisterer der også en skitse/tegning af pladsen. Den anvendes i de fleste artikler om stedet, men uden kilde. Den virker meget professionelt lavet, med korrekt signaturer for skrænter f.eks., så jeg vil gætte på at den er lavet af en teknisk tegner eller lign. på grundlag af en grovere skitse, eller ud fra hukommelsen.

Den rummer dog flere fejl. Den er ikke målfast til trods for mål-angivelse nederst på den – se f.eks. størrelsen på skydeskuret – og jordtrappen fra pelotonens venteplads bag standpladsen, er angivet som liggende via skrænten til venstre for standpladsen. Kigger man nærmere på fotoet ovenfor af standpladsen, kan man se en dør længst til venstre – det giver mere mening at denne dør lukker op til jordtrappen. Dvs. som angivet i flere kilder, så har pelotonen ventet bag standpladsen, og trådt ned ad jordtrappen, for at tage opstilling i en meget tæt formation – der var hver gang mindst 16 personer på den trange standplads under halvtaget – 10 politibetjente fra dømtes retskreds (Otte fra ordenspolitiet samt to i reserve fra kriminalpolitiet; om de to i reserve deltog hele vejen derud eller stoppede i arresten, eller stoppede efter lokalt fremmøde hvor der ej var mandefald, er mig pt. ukendt); dertil to læger; en pelotonleder (Politikommissær fra dømtes retskreds); den lokale politimester; statsadvokaten og ofte hans ledsager, samt en eller to præster. Dertil efter al sandsynlighed også de to lønnede hjælpere, plejere fra det lokale hospital/anstalt. (Kilde: Oversigt over Tjenestehandlinger i Anledning af Eksekution/Erik Laurits Larsens straffesag).

Tegningen nedenfor tager udgangspunkt i målene på de to lygter som hænger over standpladsen – den vil jeg vurdere som mere målfast ift. skurets placering, end den hidtil kendte.

Tegning og research: Jacob Lund, 2025.

Den almindeligt anvendte og ukorrekte tegning her nedenfor.

Denne almindeligt anvendte tegning af pladsen hvor skurets størrelse samt placering som tidligere angivet, ikke stemmer overens med de kendte fotos når man nærstuderer dem.

Tegningen er formentlig udarbejdet af samme fotograf – en soldat med tjeneste i Undallslund – som har taget fotoserien nr. 1 samt muligvis også nr. 2.
Kilde: https://www.tvmidtvest.dk/krigen-i-jylland/krigen-i-jylland-opgoret – fra 20:50 og frem.

Se flere billeder samt læs historien bag på Dines Bøges side, Dines Bogø – Undallslund – Viborg

Se også mere omkring stedet, samt om ophavsmanden til billederne i dette TV-indslag: Opgøret (9) – Krigen i Jylland | TV MIDTVEST

Diorama lavet af Jacob Lund, 2025.

Mine billeder af stedet, og et tentativt forsøg på placering – Juni 2021.


Muligt udgravelsesområde.

Et såkaldt LIDAR – populært kaldet jordradar – billede af stedet. Her fremtræder alle forhøjninger og fordybninger som f.eks. pløjespor klart. LIDAR er en teknologi til at indsamle store mængder af afstandsmålinger med høj præcision.


Luftfotos.

Luftfoto af Undallslund i 1954, hvor det var militært område og Forsvarets bygninger ses tydeligt, og køretøjer ses opmarcheret. Henrettelsespladsen fremtræder tydeligt, men skulle være blevet nedrevet, opfyldt, og beplantet i 1949 efter sidste henrettelse. Standpladsen og skuret ser ud til at være væk, og pladsen muligvis fyldt op, men beplantningen ser ikke ud til at være sket.

Bemærk også 2 indgange, samt spredte lyse markeringer, der ikke umiddelbart passer med billederne og beskrivelserne af pladsen.

Kilde: https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/?q_fritekst=viborg&q_stednavn=&q_bygningsnavn=&q_person=&notBefore=1890&notAfter=2015&category=subject203&itemType=all&thumbnailSize=&correctness=&thumbnailSize=&sortby=&sortorder=#zoom=18&lat=56.47945057682582&lng=9.35739684111468

Forstørrelse af luftfoto:

Yderligere luftfotos af området gennem årene.

Nedenfor billeder af gården som ligger bag henrettelsespladsen, samt mulig el-mast der leverede strøm til pladsens to projektører. Bemærk også hangaren i skoven – den var bygget af tyskerne og rummede et let observationsfly – her spekulerer jeg, men måske var det en Fieseler Fi 156 Storch at dømme ud fra størrelsen. Det var i fald samme type fly som d. 26. April 1945 var et af de sidste fly der landede midt i slaget om Berlin, hvor piloten Hanna Reitsch opsøgte Hitler i hans bunker der, og forgæves forsøgte at overtale ham til at flyve med hende ud af Berlin og ned til Ørneborgen i Sydtyskland.

Det er sandsynligt, at flyet anvendte græsmarken foran som landingsbane, og kunne f.eks. være blevet brugt til at observere for en mulig British landgang på de jyske strande.

Hovedindgangen – vejskilt i emalje opsat 1945 og nedtaget efter 2022. Nu i egen samling. Fotos: Martin Reimers reimers@siticum.dk Mere om danske emaljeskilte på, www.emaljetavler.dk

Desværre mangler undertavlen; skulle der være en der ligger inde med den, vil jeg gerne købe den – kontakt mig gerne via mail/tlf. på forsiden.

Mineadvarselsskilt fra da danskerne overtog stedet i 1945. Egen samling.